Kompetencer

Mode er et udtryk af vores tid. Tøj skal genspejle samfundet og stille spørgsmål dertil. Gennem uddannelsen søger Scandinavian Academy of Fashion Design at udvikle æstetiske, kreative og tekniske forudsætninger for at kunne styrke den studerende i sin virken og til at kunne tage et standpunkt. Uddannelsen og vores akademi har til opgave at åbne op for nye horisonter og derved stimulere de studerende til innovation i deres designproces. Mode og trends bevæger sig konstant i hastige skift for at holde forbrugerne interesseret. De studerende skal være nysgerrige, undersøgende og eksperimenterende. Deres tøj skal reflektere samfundet og bære præg af en fordybelse deri. Kunst, kultur, samfund, æstetik og filosofi er områder, der gås i dybden med.

I undervisningsforløbet udfordres de studerende at overskride egne grænser, at skabe nye former, materialebehandlinger og farvekombinationer. Målet er igennem håndværksmæssige færdigheder at opnå innovative kombinationer og nyfortolkninger af det allerede eksisterende. Igennem research og tegneprocessen får de studerende et grundlæggende indblik i inspiration, form og dybde, elementer som er uundværlige for at komme videre i designprocessen. Der tilstræbes, at de studerende skal kunne kombinere deres naturlige kreative aspekt med det tekniske, så de problemstillinger, som erhvervslivet vil stille dem, kan løses på en yderst professionel facon. Samtidig vil det være de studerendes pligt at bidrage til det moderne samfund med innovation, kvalitet og bæredygtighed.

caspar morch 005 2 uai
20818796 1510354035688707 6372542427006963662 o uai
scandinavian academy fashion 082
Vaerdier og Vision

Værdier og Vision

Scandinavian Academy of Fashion Design’s mål er at uddanne designere, der med deres ressourcer vil være i stand til at udvikle et kvalitetsprodukt indeholdende identitet og personlighed. De studerende bliver valgt ud fra deres stærke personlighed, kreativitet og vilje til at udvikle deres designmæssige egenskaber, og skolens internationale miljø fører til en høj grad af kreativ udvikling blandt de studerende, både under og efter uddannelsen.

Vores akademi har endvidere til opgave at fremme og kontinuerligt at forbedre forbindelsen til erhvervslivet. De professionelle tilknyttede undervisere er alle beskæftiget inden for branchen enten med eget brand eller i industrien. Derved bidrager de konstant med aktuelt fra branchen samtidig med, at der skabes en vigtig kontakt mellem virksomhed og studerende.

Scandinavian Academy of Fashion Design sætter stor pris på sine værdier, som bl.a. tæller de studerende, underviserne og medarbejderne på vores akademi. Vi ved, at mode rummer et stort potentiale som et redskab til social forandring, og Scandinavian Academy of Fashion Design arbejder derfor frem mod at udstyre vores fremtidige designere med en dyb forståelse af de sociale, økonomiske og politiske kræfter, der former idéer til praksis.

Profil

Scandinavian Academy of Fashion Design’s force er dens håndværksmæssige og kreative indfaldsvinkel til designuddannelsen. Stedets positive, dynamiske og kreative atmosfære opildner de studerende til udvikling af personlighed, originalitet og individualitet. En udvikling som igennem grundlæggende, faktuelle og artificielle studier bringer den studerende i stand til efter endt uddannelse at være i stand til at udføre designopgaver for industri, brands eller egen produktion.

For at nå dertil kræves anstrengelser og udholdenhed. De studerende skal igennem hårdt arbejde for at få erhvervet grundlæggende redskaber til at kunne kreere nye former og vise originalitet i deres designs. De skal være dygtige i deres streg til at give såvel de kreative, samt tekniske tegninger udtryk, således at disse kan formidles videre i processen til den ultimative løsning.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er skolens protektrice, og vores akademi har oprettet en fond, hvorfra Benedikte-Prisen uddeles. Scandinavian Academy of Fashion Design (tidl. Margrethe-Skolen) har haft den glæde og ære at uddanne Hendes Kongelige Højhed, som siden har bevaret sin tilknytning til stedet.

Profil
Internationalt

Internationalt

Scandinavian Academy of Fashion Design’s dimittender har i mange år afholdt afgangsshow & event under den københavnske modeuge, der har besøg af mere end 40.000 internationale indkøbere, designere og presse. De studerende giver her deres bud på den kommende mode i form af kreativ og håndværksmæssig kunnen. De inviterede spænder fra branchefolk, bloggere, influencers og journalister fra ind – og udland, til alle som synes, at mode er et essentielt felt, der er værd at deltage i og spændende at udforske.

Ved at deltage i store skandinaviske modebegivenheder, såsom Copenhagen Fashion Week, er Scandinavian Academy of Fashion Design’s uddannelse et fremragende springbræt for de studerende til den internationale modescene. I løbet af uddannelsen har vores akademi ligeledes brand- og firmaprojekter samt samfund og kultur lektioner. Den viden de studerende opnår fra disse projekter og lektioner, kan de tage direkte med sig ud i modeindustrien eller til relaterede virksomheder og institutioner efter endt uddannelse. På den måde indgår modeteori som et værktøj, man anvender til at placere mode i en samfundsmæssig, kulturel kontekst, og giver den studerende indsigt i modeindustriens strukturer og arbejdsmetoder.

Benedikte Prisen

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte er skolens protektrice, og skolen har oprettet en fond, hvorfra Benedikte Prisen uddeles. Scandinavian Academy of Fashion Design (tidl. Margrethe-Skolen) har haft den glæde og ære at uddanne Hendes Kongelige Højhed, som siden har bevaret sin tilknytning til stedet.

Benedikte Prisen er en hyldest til SAFD’s dygtige studerende, og den uddeles hvert år til en tredjeårsstuderende, der har demonstreret et exceptionelt højt niveau af designfærdigheder og skaberkraft. Prisen er en anerkendelse af den dygtighed og hårde arbejde, som tredjeårsstuderende har lagt i deres afgangskollektion. Det er ikke blot et symbol på anerkendelse, men også en belønning for enestående præstationer.

309294023 498802252253611 5090335911957957140 n
Historie

SAFD (tidl. Margrethe-Skolen) har siden 1931 uddannet en lang række af de førende designere, stylister og erhvervsfolk indenfor den danske og udenlandske modeverden.

Læs Mere
Bæredygtighed

SAFD har i samarbejde med In Futurum udarbejdet skolens bæredygtighedsstrategi, som skal langtidssikre vores klimatiske, økonomiske og social værdier.

Læs Strategien
Besøg SAFD

Er du nysgerrig for at se samt høre mere om SAFD og uddannelsen? Kom forbi vores campus i København og se skolen og få mere info om uddannelsen.

Book Tid