JOBMULIGHEDER

Uddannelsen byder på en lang række muligheder. Her har vi oplistet en række af de potentielle karrieremuligheder, der er åbne for SAFDs studenter.

At tage en designuddannelse er en af de bedste beslutninger, du kan træffe, hvis du er interesseret i mode og design og ønsker at have det som en karriere. Personer med en designuddannelse har en klar tendens til at klare sig bedre i modeindustrien end dem, der ikke har.

Der findes en lang række karriere muligheder inden for modesektoren, og selvom du f.eks. ikke har dine forcer inden for modetegning eller syning, kan du stadig have en karriere inden for branchen. At blive beklædningsdesigner er naturligvis en af de mest synlige roller, du kan have i modeindustrien, men ofte er det også en god idé at tilpasse sig inden for det felt, man egner sig bedst til.

Modebranchen er en enorm industri, og der findes et væld af stillinger og arbejdspladser, så du med sikkerhed har mulighed for at finde en, der passer til dit temperament, dit talent og dine færdigheder. Hvis du mener, at modebranchen er noget for dig, har vi her oplistet en række jobmuligheder, du kan opnå ved at tage uddannelsen på SAFD.

Beklædningsdesigner

Beklædningsdesignere skaber tøj, tilbehør og sko. Beklædningsdesignerens position rækker langt ud over spørgsmålet om, hvad der ser godt og dårligt ud. Beklædningsdesigneren skal visuelt kunne kategorisere udtryk som identitet, kreativitet og kvalitet, så beklædningsdesigneren bliver til en form for modeskaber og trendsetter, der skaber de regler, som definerer de sociale forventninger. Dette er grunden til at så mange overvejelser, fra form og farve til historisk relevans, spiller en vigtig rolle i opbygningen af en beklædningsdel.

Det at skabe tøj er en ting, mens det at få det solgt er en anden. At få folk til at købe en beklædningsdel eller et outfit kan være en svær disciplin, men i sidste ende handler det om at skabe noget nyt, som taler til ens person eller målgruppe. Men uanset om du udvikler dig til at være en kunstnerisk eller kommerciel designer, vil dit job som beklædningsdesigner være at konceptualisere idéer baseret på modehistorie og samfundstendenser, for derefter at skitsere idéerne og til sidst realisere dem i form af designs.

beklaedningsdesigner Jobmuligheder

Accessory Designer

En accessory designer er en form for beklædningsdesigner, der udvikler æstetiken, silhuetten og funktionaliteten til forskellige accessories såsom smykker, bælter, sko, tørklæder, hatte, og håndtasker. Ligesom andre personer i modebranchen skal en accessory designer være meget vidende om forhenværende, nuværende og fremtidige modetrends, og de skal være i stand til at forudsige, hvilke typer af accessories forbrugerne vil finde moderigtige i begyndelsen af de kommende sæsoner. For at kreere skitser til deres design begynder en accessory designer med at lave skitser enten ved prug af blyant eller ved brug a computer software. Prototyper af accessories udfærdiges, og der foretages hertil ændringer, før de går i produktion. I større modevirksomheder er accessory designere normalt ansvarlige for mere specifikke opgaver, såsom skitsering eller valg af materialer. I mindre modehuse kan de udvikle elementer fra konceptualiseringer gennem produktionen. Accessory designere skal også kunne deltage i markedsføringen af deres produkter, hjælpe med at organisere modeshows og appellere til specifikke kundegrupper.

accessory-designer Jobmuligheder

Modestylist

En modestylist har til ansvar at skabe eller komponere et visuelt billede ved brug af tøj og tilbehør. Som modestylist klæder man f.eks. modeller og skuespillere på, styrer fotooptagelser og skaber tøj til musikvideoer, reklamer el.lign. Som modestylist handler det i høj grad om at kunne sammensætte de helt rigtige beklædningsdele, som matcher den givne opgaves formål. For at kunne gøre dette har man brug for en god sans for mode, stil og sæsonens tendenser samt evnen til at sammensætte farver og teksturer.

De industrier, der er mest relevante for en modestylist er TV, magasiner, musikbranchen og filmbranchen, men der kan også arbejdes inden for andre industrier, hvor der er ønske og behov for moderådgivning.

En modestylist kan derudover være ansvarlig for at vælge den perfekte location for en reklamekampagne, organisere modeshows og skabe billeder og bestemte stemninger.

modestylist Jobmuligheder

Tekstildesigner

Tekstildesignere skaber de designs, der er udført i trykt og vævet stof eller strik. I de fleste tilfælde er designerens motiver udviklet i en lille skala, og et ark af stof er lavet ved at gentage konstruktionen indtil hele området er dækket. For at blive tekstildesigner skal man besidde en blanding af kreative og tekniske færdigheder. Et design skal være æstetisk og salgsbart, og der skal være en sammenhæng mellem valg af materialer og produktionsmetode. Både salg og produktion er vigtige aspekter, da disse færdigheder skal være gennemgående i alle designerens kreationer.

Tekstildesigneren skal derudover forstå de æstetiske og videnskabelige aspekter af et tekstil. De daglige opgaver kan omfatte skitsering af designs, møde med kunder, indkøbere eller chefer, udarbejde de tekniske anvisninger for hvordan man inkorporerer designet i et tekstil samt deltagelse ved messer om tekstilvarer og tekstiltrends. I det store billede er det tekstildesignerens job at forstå, hvordan tekstiler virker og at kunne bruge den viden til at skabe det tekstil, som en kundegruppen ønsker.

tekstildesigner Jobmuligheder

Mønsterkonstruktør

En mønsterkonstruktørs arbejde er at realisere designs til produktion, eller arbejde tæt sammen med designere for at skabe mønstre til en kollektion. Mange mønsterkonstruktører er rumlige og har en matematisk forståelse og kan dermed være i stand til at skabe et mønster blot ved få målinger af menneskekroppen. Disse målinger anvendes derefter til at skabe et tilpasset mønster, som herefter genskaber den givne størrelse i en beklædningsgenstand.

Konceptualisering, måling, konstruktion og udskæring af et mønster er imidlertidigt ikke det eneste, som indgår i en mønsterkonstruktørs arbejde. De fleste af mønsterkonstruktøre vil være med til at bestemme hvilken type tekstil og hvilken farve, der bør anvendes til at fremstille beklædningsgenstanden. Når et mønster er klargjort, udfærdiges en prototype at teste designet. Dette er med til at gøre beklædningsgenstanden præcis i forhold til størrelse og pasform.

moensterkonstruktoer Jobmuligheder

Designassistent

En designassistent hjælper med både kreativ og praktisk støtte til modedesignere. Opgaverne indebærer bl.a. at forske i aktuelle tendenser, udvikle nye produktidéer, deltage ved fittings og være med til at skabe materiale/farvekort til en kollektion. En designassistent kan også planlægge og organisere ting for at sikre, at projekterne bliver færdige i tide og klargjort til møder og sæsonbestemte udsalg. Designassistenten kan også fungere som assistentindkøbere, hvor der arbejdes for detailvirksomheder og hjælpes med at holde styr på købs- og bestillingsprocessen. Dette indebærer planlægning, opgørelser, analysering samt interaktion med leverandører. Assistentindkøbere skal derudover være vidende om produkter og deltage i konkurrencedygtige indkøbsopgaver. En designassistent kan have jobbet som produktionsassistent, hvor der besiddes en administrativ stilling. Hos modedesignere og detailhandlere skal produktionsassistenter håndtere købsordrer og fungere i et samarbejde med distributionscentre samt kommunikere detaljer med forskellige teams og leverandører. Produktionsassistenter kan også organisere modebegivenheder, såsom modeshows og events.

designassistent Jobmuligheder

Kostumier

En kostumier designer kostumer, der anvendes i film, teater, scene eller tv-produktion. En kostumier skal have et stærk kunstnerisk øje og stærke færdigheder inden for syteknik samt viden om mønstre, draperinger, tekstiler og håndarbejde.

Som kostumier bliver man et vigtigt medlem af et produktionsteam. Kostumer er den hurtigste måde at fremvise visuel information til publikum, f.eks. en karakters økonomiske status eller en specifik tidsperiode. En kostumier giver ligeledes dybde til den visuelle del af en produktion. Dette betyder, at en kostumiers rolle i høj grad handler om at være konkret og præcis, f.eks. i forhold til at finde den rigtige kjole til det rette øjeblik, hvor publikum lever sig ind i en rolle eller et univers ved hjælp af kostumets æstetik og betydning. Udover arbejdet med opsyning og tilpasning skal en kostumier have en bred modehistorisk viden hvor farve, mønstre og silhuet har stor betydning for karakterens fremståen.

kostumier Jobmuligheder

Trendforsker

Trendforskere arbejder for virksomheder, som forsøger at forudse tendenser. Her giver trendforskeren virksomhederne råd om, hvad der vil være sæsonens fremtrædende tendenser, og hvilke man skal holde øje med i fremtiden. Dette kræver bl.a. at analysere markedsforhold og forbrugernes købsadfærd, hvilket kræver at være opdateret inden for kultur og samfund.

Trendforskere følger generelle tendenser i branchen, såsom sporing af ændringer i farver og stilarter. Arbejdet kan desuden indebære observering af modeshows. Trendforskere kan både planlægge kortsigtede strategier og udtænke langsigtede planer for butikker eller virksomheder. De kan arbejde som virksomhedens medarbejdere i et stormagasin eller som private konsulenter for fabrikanter, detailhandlere og designere.

trendforsker Jobmuligheder

Modekoordinator

En modekoordinator kan arbejde som manager, designer, planlægger og modeekspert. De fleste modekoordinatorer forbereder et specifikt sæt tøj til modebegivenheder såsom photoshoots, tv-shows, modeshows og andre moderelaterede PR-arrangementer. Uanset projektets størrelse er modekoordinatorens opgave at være opmærksom på den givne målgruppe. Når modekoordinatoren kender sin målgruppe, skal han/hun være i stand til at kommunikere en konsekvent stil gennem hele projektet.

Mange mennesker kan have brug for en modekoordinators ekspertise, f.eks. kan tekstildesignere have brug for moderåd til at vælge mønstre og farver til næste sæsons tekstiler. Derudover kan modekoordinatoren hjælpe detailforretninger med at skabe optimale valg.

modekoordinator Jobmuligheder

Underviser

Undervisere skal bruge deres erfaring inden for branchen, sans for mode og kommunikationsevner til at formidle teoretisk og praktisk viden. Dette indebærer kommunikation samtidig med en forståelse for behovene for hver enkelt studerende med formålet at skabe læring gennem motivation. Undervisere skal desuden udvikle og udarbejde undervisningsplaner, der kan realiseres i den daglige undervisning for at nå det givne mål.

For at blive ansat som underviser skal man have en forudgående erfaring og en designuddannelse.

Undervisere skal kunne påvise færdigheder inden for det tekniske og kreative område, have en viden om trends samt faglig indsigt i det kreative erhverv.

underviser Jobmuligheder

Indkøber

En indkøber i en modevirksomhed udvælger og bestiller tøj, sko, tasker og tilbehør, der vil være på lager i butikkerne. Som indkøber specialiserer man sig typisk i et bestemt område, såsom sko eller beklædning, men indkøberens ansvar er det samme, uanset hvilket felt, der vælges. Som indkøber skal man have en grundig forståelse for den givne virksomheds brand og værdier, samt evnen til kunne prissætte og handle forskellige produkter. Derudover skal man være i stand til at spotte nye tendenser og samtidig have viden om forbrugernes købsmønstre.

En indkøbers opgaver kan herudover være rejser til modeshows og messer, forhandle med producenter, og studere farver og silhuetter for de kommende sæsoner. I det hele taget skal indkøberen kunne sætte den stilmæssige retning for brandet og diktere, hvad folk vil være iført i de kommende sæsoner.

indkoeber Jobmuligheder

Store Manager

En Store Manager er ansvarlig for salgspersonalet i en modeforretning eller i en bestemt afdeling i en detailforretning afhængigt af størrelsen af virksomheden. Store Manageren skal interviewe og ansætte nye medarbejdere, uddanne dem til jobbet samt håndtere henvendelser inden for kundeservice. En Store Manager sikrer, at alle medarbejdere udfører deres opgave på bedst mulig vis, og at alle driftsaktiviteter kører problemfrit.

Store Manageren skal derudover arbejde tæt sammen med regionale ledere og butiksejere med at koordinere og fastlægge de mest omkostningseffektive markedsførings- og ansættelsesstrategier, samt tilpasse deres særlige franchise med en forhandlers forretningsfilosofi. Desuden skal Store Manageren behandle kundernes behov ved straks at løse konflikter, opnå gode og langvarige kunderelationer og kreativt placere produkter, der fanger kundernes opmærksomhed.

store-manager Jobmuligheder

Fashion Merchandiser

En Fashion Merchandiser ved hvad forbrugeren ønsker før de selv ved det, og bruger kompetencer og erfaring til at overbevise forbrugerne. Desuden analyseres markedstendenser, produktionsomkostninger og salgstal for at fastslå produkternes retning. Det kræver et mix af mode og forretningssans.

Fashion Merchandisere på detailmarkedet er ansvarlige for forbrugertrends til at bestemme butikopgørelser og prissætte tøj. Derudover skal en Fashion Merchandiser i en detailforretning overvåge, opretholde og forny det generelle visuelle udseende af butikken. Fashion Merchandisere kan være nogle af de mest ansvarsfulde medarbejdere inden for en modevirksomhed. En Fashion Merchandiser kan derudover stå for markedsføring og reklame.

fashion-merchandiser Jobmuligheder