Bitte Kai Rand (født 1956) er en dansk tøjdesigner.
Rand er uddannet fra Margrethe-Skolen (nu Scandinavian Academy of Fashion Design) i 1975. Hun arbejdede derefter som designer af teenagetøj, men blev allerede i 1981 selvstændig med sit eget firma, der bærer hendes navn. Tøjet fra Bitte Kai Rand er afslappet, elegant og appellerer til den modne kvinde. Her overtog hun Steens Hjemmestrikeri i Linnésgade 22, hvor hun med nye silhuetter gav traditionel strik et twist, der hurtigt blev populært og endte blandt high fashion. I dag akkompagneres hun af sin mand, Michael Rand, der i 1983 fik titlen som direktør, mens Bitte Kai Rand går under titlen som designer og kreativ direktør.
Bitte Kai Rand blev hurtig anerkendt for hendes nytænkende design og strik, der dannede rammen for hendes DNA. Siden hen er hendes kollektioner udvidet med andre vævede stoffer, og har i dag et bredere publikum, men et tydeligt design der skinner igennem. Hun er nyskabende, helt sin egen og har skabt en virksomhed der har sat stort præg på dansk modeindustri, og som stadig er i stor udvikling.
Med hendes design-team udgiver Bitte Kai Rand årligt 6 kollektioner, med de velkendte grafiske former, leg med kontraster og med stor fokus på funktionalitet og kvalitet.
Kollektionerne sælges i dag fra 450 forhandlere i det meste af Europa; i Danmark, Sverige og Norge tillige i egne butikker, mens der er showrooms i London og Paris. Bitte Kai Rand A/S beskæftiger i dag (2011) 45 ansatte og ledes af Bitte Kai Rands mand, Michael Rand. Virksomheden har hovedsæde på Sluseholmen i København.