Henriette Zobel (født Henriette Bjerring Jørgensen 5. oktober 1962 i Sæby) er en dansk designer, tidligere erhvervsleder og tidligere fotomodel.
Zobel er uddannet designer fra Margrethe-Skolen (nu Scandinavian Academy of Fashion Design i 1986. I 2002 etablerede hun tøjvirksomheden Pureheart.
I sine yngre år arbejdede hun som fotomodel i Milano, London og Paris og var i en periode bl.a. Pierre Cardins faste model.