Manabu Kaminaga er uddannet designer ved Bunka i Tokyo og har arbejdet som sådan igennem mange år, både i Tokyo og København. Her har han undervist i design og tilskæring, tegnet, syet og kreeret for en lang række designere, hvor hans æstetiske sans kommer til udtryk i alt, hvad han laver.
Med en ydmyghed og respekt for det enkelte udtryk opstår en særlig enkelhed, der er hans signatur. Mønstre, print, syninger, der kan stå alene, får lov at stå alene. Materialerne får lov at være sig selv, det er som syet med en usynlig tråd, når han laver noget. Eller også er det enkelheden i materialet, der får et særligt sprog ved hjælp af en speciel syning.
Der er ingen overflødig larm, i noget af det han gør, men ro i det enkelte udtryk.