Nina RyeDesign Life

    Nina Rye er sammen med hendes bror Hans Rye grundlægger af tøjvirksomheden Masai, som blev skabt i 1992.

    År efter år har virksomheden lykkedes med at cementere sin succes hos kunderne. Selv i finanskrisens sværeste år formåede Masai som en af de få i tøjbranchen at fortsætte væksten. Ikke alene i Danmark, men i stadig stigende omfang på nærmarkederne Sverige, Norge, Tyskland og især i England, der er blevet virksomhedens største enkeltmarked.

    I dag kan Masai-tøj købes i 1.340 modeforretninger og stormagasiner over hele verden, så langt væk som i Australien, Canada og USA. Selv driver Masai 18 butikker, som alle er beliggende i Danmark, Sverige og Norge.

    Fundamentet for succesen har ikke mindst været et koncept, som fra dag et har været kvalitetstøj til voksne kvinder, holdt i en afslappet og personlig stil. Dertil kommer et konstant fokus på – selv i udfordrende situationer – altid at holde fast i mål og strategi, kombineret med et ønske om langvarige og tætte relationer til både leverandører og kunder.

    I sommeren 2015 valgt Hans og Nina Rye at sælge Masai til den britiske kapitalfond Silverfleet Capital. Parterne blev enige om ikke at offentliggøre prisen, men der gisnes om et beløb i omegnen af 100 mio. euro.

    De to søskende var allerede mangemillionærer, inden Silverfleet slog til og købte deres tøjvirksomhed. Over en tiårig periode – frem til det seneste regnskabsår 2014/15 – fik Masai et overskud før skat på 450 mio. kr.

    Den lukrative forretning sendte søskendeparret ind på Berlingske Business’ liste over Danmarks 100 rigeste personer. Kort tid efter scorede de den helt store gevinst med salget til Silverfleet.