Roxana WegenerFounder & Creative Director
Fashionistas

    Roxana Wegener er udlært som designer på Margrethe-Skolen (nu Scandinavian Academy of Fashion Design). Hun har mere end 20 års erfaring fra jobs i både reklamebranchen og hos verdensbrandet Mulberry. Hun ejer og driver klubben Fashionistas, som er en af de shoppeklubber, der tilbyder brands og events, som er helt på højde med VIP-klubberne i fænomenets fødeby New York. Klubben, som blev grundlagt i 2008, bygger på members only-princippet, og man kan kun komme i betragtning som medlem, hvis man bliver anbefalet.

    Foreløbig er 4000 shoppere sluppet igennem nåleøjet, men kun en brøkdel af dem er med i VIP-klubbene. Fashionistas.dk er nemlig først og fremmest et luksus outlet.

    “Vores udgangspunkt var at tilbyde luksusbrands til outlet-priser. Efterhånden som vores medlemskartotek voksede, lagde vi mærke til, at vi havde at gøre med flere forskellige slags shoppere. Vi fandt ud af, at vi ved at kortlægge kundernes vaner og samle dem i mindre enheder, kunne yde en mere personlig service,” forklarer Roxana Wegener.