Kursusbeskrivelse

SAFD tilbyder et all-round kursus i fashion Illustration (modetegning), som henvender sig både til begyndere og mere øvede tegnere, der gerne vil prøve en ny måde at tegne mennesker på.

Dette kursus vil dække over alle typer tegninger, en designer skal kunne beskæftige sig med. Kurset kan tages for fornøjelsens skyld, for at hjælpe dig med at få dine kreative idéer ned på papir eller til at sammensætte en portfolio til arbejde eller skole.

Kurset vil formidle grundlæggende teknikker, der omfatter menneskekroppen, bevægelse, proportioner samt farvelægning, og du vil lære at skabe et sæt af skabeloner og teknikker til hvordan man tegner en bred vifte af stilarter og former for en række forskellige beklædningsgenstande og detaljer, såsom skygger, folder m.m.

Ved afslutningen af kurset vil du have udviklet og forfinet din personlige illustrationsstil og skabt en række udtryksfulde illustrationer, der kan bruges til din portfolio eller lignende. Du vil få nye færdigheder, som vil gøre dig til en bedre illustrator, og som kan anvendes til udvikling af modedesigns mere generelt. Og du vil være i stand til at kunne realisere dine visuelle idéer mere præcist og med større ekspertise.

Udbytte

Ved afslutningen af kurset vil du have en forståelse af følgende områder:

  • Hvordan du skaber din egen personlige tegnestil
  • Hvordan du inkorporerer struktureret komposition i dine designs
  • Brugen af flere medier til at skabe illustrationer
  • Hvordan man bruger traditionelle metoder som blæk, akvarel og pasteller
  • Hvordan du bruger din kreativitet til at skabe originale designs
  • Hvordan du bruger dine designs til at opbygge din portefolio

Målgruppe

Dette kursus er for personer, der ønsker at udvikle sine kreative evner. Dette gælder heriblandt:

  • Kreative personer
  • Nybegyndere
  • Iværksættere/Start-Ups
  • Studerende, der ønsker at genopfriske deres designpraksis

Der vil være grundig og individuel vejledning til alle kursister.

Kursuscertifikat

Når du har gennemført vores kursus på SAFD, vil du modtage et kursuscertifikat, der bekræfter din gennemførelse af kurset og dets moduler. Dette certifikat vil styrke dit CV og udvide dine karrieremuligheder, og det vil være et symbol på din dedikation, færdigheder og viden inden for kursets faglige indhold.

Underviser

René Gurskov

René Gurskov er uddannet fra Scandinavian Academy of Fashion Design (tidl. Margrethe-Skolen) og har i flere årtier drevet sit eget fashion brand, der har haft stor succes på det asiatiske marked. René underviser derudover på skolens 3-årige uddannelse.

Moduler

Kursisterne introduceres til kurset og vil efterfølgende blive introduceret til modeillustration med fokus på ansigtet og silhouetter, for at få erfaring med hvordan kroppen hænger sammen i modepositurer.

I dette modul udforsker og eksperimenterer kursisterne med forskellige teknikker i realisering af modeillustration, hvor der bliver gået i dybden med skygger. Skygger skabe dybde og det er essentielt at mestre illustrationen af skygger for at fremtone og transformere den todimensionelle flade.

Her går vi videre til at se mere illustrativt på på hænder og sko og lærer at vinkle og ændre på stillingerne, for til sidst at blive fortrolige med flere forskellige måder at tegne og perspektivere på.

For at tage illustrationer til et nyt niveau er det vigtigt at detaljerne bliver visualiseret på en måde der løfter alle linjerne. Der vil blive gennemgået teknikker som kan bruges til detaljeringer og kursisterne vil eksperimentere med teknikkerne så de passer til den enkelte kursists personlige streg.

Gennem en kombination af farvelære og praktiske teknikker bliver kursisterne i dette modul introduceret til, hvordan man kan lære sine farvestyrker at kende og bruge dem til at påvirke vores sanser og følelser – både bevidst og ubevidst i enten en positiv eller negativ retning.

Der bliver introduceret til en mere detaljeret form for illustration hvor perspektivering og mål bliver sat i fokus. Ved udarbejdelse af designs, der skal produceres er det vigtigt at kunne illustrere sine idéer med præcision, og netop dette vil blive øvet i dette modul.

Kursisterne vil få til opgave at tegne en mini kollektion, hvor fokus vil være at skabe en klar rød tråd mellem de forskellige dele – både i form af teknikker, farvelægning og fremtoning. Øvelsen vil hjælpe kursisterne med at finde deres eget visuelle sprog og låse op for kreativitet gennem tegning fra idé til færdiggørelse.

Eventuelle kollektioner fra forrige modul færdiggøres og kursisterne vil ligeledes have mulighed for at gennemteste teknikker fra tidligere modul. Der vil til slut være en fællesdiskusion om de moduler de har været igennem, og der vil efterfølgende være feedback og vejledning til hvordan kursisterne kan bruge deres nylærte viden og erfaring i deres videre færd i modeindustrien.

Praktisk

Ved tilmelding vil du modtage en bekræftelse på mail, hvor der er angivet alle praktisk informationer, heriblandt hvad du skal medbringe til kursusstart. Kurset finder sted på skolens adresse Badstuestræde 1, 1209 København K.

Har du spørgsmål til kurset kan du kontakte os via nedenstående kontaktinformationer mellem kl. 9.00 og kl. 14.00 alle hverdage.

Tilmelding og Betaling

Tilmelding til kurset kan ske ved at klikke på knappen “Tilmelding” på denne side. Udfyld herefter de påkrævet felter, hvorefter en bekræftelse vil blive fremsendt via mail.

Betalingen sker ved tilmeldingen og der kan betales med VISA, Mastercard, American Express, Diners, Maestro, Apple Pay og Google Pay. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og inkl. moms.

Hvis du ikke har mulighed for at betale med én af ovenstående betalingsløsninger kan du eventuelt finde en alternativ betalingsmulighed, ved at kontakte skolens administration på tlf. 33130926 mellem kl. 9.00-14.00 alle hverdage.

Medmindre andet er anført i kursusteksten kan framelding og tilbagebetaling af kursusgebyr ske indtil 14 dage før kursusstart. Herefter er tilmelding bindende og gebyret kan ikke refunderes. Kan et hold mod forventning ikke etableres, returneres hele kursusgebyret.

Lokation

Scandinavian Academy of Fashion Design, Badstuestræde 1, 1209 København K
Se på kort – Få rutevejledning